En af årsagerne til, at så mange holder af træningen er, at den henvender sig til alle – uanset alder og fysiske formåen. Alle kan lave Pilates, og det kræver ikke nødvendigvis noget avanceret udstyr. I den simpleste form er det tilstrækkeligt med dig selv og en måtte. I dag findes der dog mange forskellige udgaver af Pilates, og der bliver ofte anvendt redskaber som bolde, vægte og foamrollers.
Princippet i træningen er at styrke og stabilisere rygmuskulaturen for at holde kroppen i balance og give rygsøjlen den nødvendige støtte. Der bliver fokuseret på vejrtrækningskontrol, stabilitet i rygraden, styrke af hele muskelkorsettet, koncentration og præcision. Ved regelmæssig træning opnår man en sund holdning, styrke – og masser af velvære.
Bliv stærk og stabil i din ryg
Vi er certificerede i den Pilatesform, som hedder FysioPilates. Det er en specialistuddannelse, hvor vi arbejder med, at kombinere vores viden fra fysioterapien med principperne fra Pilates. Har du lyst til at prøve FysioPilates, så kontakt os på telefonen eller kom forbi og se, om vi har et hold, som du kunne tænke dig at prøve.
Pilates er sjovt og sundt – og en investering i dit helbred.
Kontakt os på telefonnr. 66 13 86 50 eller gå til vores kontaktside
Vi tilbyder ligeledes Mckenzie og akupunktur.